rss feed

Artikler

Tilbage til oversigten

The Rise & Fall of an Empire

Af Lars Lolk; Metalized nr. 34 d. 01-04-1998

The Rise & Fall of an Empire

Iron Maiden stod i 80’erne for en fantastisk enhed af rendyrket heavy-metal, teatralske liveshows, medrivende tekster og et unikt image. Bandet formåede at udgive en række af udødelige klassikere såsom ”Piece Of Mind”, ”Powerslave”, ”Somewhere In Time” og ”7th Son Of A 7th Son”, mens deres koncerter tiltrak klynger af heavy-metal entusiaster. Selv den ellers kritiske musikpresse tog Iron Maiden yderst seriøst og lovpriste hver en tone fra bandets side. I 1990 begyndte Iron Maiden desværre at gå i musikalsk tomgang, hvilket resulterede i det kønsløse album ”No Prayer For The Dying”, som trods alt alligevel toppede hitlisterne. 1992 var til gengæld året hvor den direkte skuffelse i form a ”Fear Of The Dark” fik Iron Maidens karismatiske forsanger Bruce Dickinson til at forlade bandet til fordel for en solo-karriere. Mange mennesker betragtede dette som Iron Maidens endeligt, da et Iron Maiden uden den altid oplagte Bruce Dickinson virkede utænkeligt. Ikke desto mindre fandt Iron Maiden ufortrødent en ny frontmand i Blaze Bailey (ex Wolfsbane) og det meste af pressen var dog også negativt indstillet over for denne beslutning. I 1995 udkom ”The X-Factor” og mange bange anelser blev indfriet, da det blev klart at Bailey ikke levede op til Dickinson på hverken vokalen eller udstrålingen. Tre år er gået siden ”The X-Factor” og Iron Maiden er på banen med et nyt album! Jeg fik mig i den anledning en længere snak med Dave Murray om bandets fortid, nutid og fremtid.

Virtual Reality

Titlen ”Virtual XI” til jeres nye album, men hvad er der overhovedet i denne titel?
”For det første er ”Virtual XI” vores 11. studioalbum og for det andet er hele konceptet omkring pladen arrangeret ved en fodboldkamp, hvor alle medlemmer i bandet spiller sammen med verdens mest kendte fodboldspillere bl.a. Paul Gascoigne og Ian Wright. Det er faktisk vores bassist Steve Harris, der er den helt store fodboldfan, så han fin fat i nogle spillere fra West Ham til indersleevet. Selve ordet ”virtual” refererer til virtual reality dvs. computerteknologi, der gør det muligt at lave praktisk taget hvad som helst med hvem som helst på et billede. Samtidig er vi ved at få lavet en video til nummeret ”The Angel And The Gambler” og den vil være fuldstændig computeranimeret med Iron Maiden som aktører. Dette nummer vil også blive den første single fra pladen. Selve ”The Angel And The Gambler” er 10 minutter langt, så Steve har lavet en edit-version til både videoen og singlen, og derfor er der tre forskellige versioner af nummeret. På den måde linker vi videoen sammen med albumtitlen. Der udkommer for øvrigt snart et videospil kaldet Ed The Hunter, hvor både Eddie The Monster og Iron Maiden er med og lægger et væld af grufulde fælder ud for spillerne”.
Har I bevidst prøvet at ændre musikken på det nye album i forhold til tidligere albums?
”Det har vi for så vidt idet der er brugt rigtig meget synthesizer på numrene, men der er egentlig ikke noget nyt. Faktisk begyndte vi at bruge guitar-sythesizers på ”Somewhere In Time” og derefter begyndte vi at bruge rigtige synthesizers på ”7th Son Of A 7th Son”. Det er Steve, der spiller synthesizers på pladen, mens vi bruger en session-keyboarder på turne. Folk reagerede kraftigt imod det i starten, men de har vænnet sig til det med tiden og vi synes netop synthesizers giver musikken atmosfære og melodi”
Gennem 80’erne brugte i altid Martin Birch som producer men på det forrige album og det nye har Steve Harris og en vis Nigel Green stået for produktionen. Hvorfor denne udskiftning, når Martin Birch ellers altid har været betragtet som et ½ medlem af bandet?
”Sagen er faktisk den at Martin Birch er gået på pension. Vi har altid været utroligt glade for samarbejdet og hvis han ønskede at fortsætte som producer for os, ville vi nok have brugt ham igen. Han startede i de tidlige 60’ere som producer og har bl.a. arbejdet sammen med Black Sabbath, Fleetwood Mac, MSG, Deep Purple og så selvfølgelig Iron Maiden, men nu ville han altså stoppe. Det er egentlig også ganske forståeligt for når vi er i studiet er det jo ikke bare en 8-timers arbejdsdag og det kræver samtidig utrolige ressourcer, som Martin Birch sandsynligvis ikke besidder længere. Til gengæld har Nigel Green været lydtekniker for Birch på de første Iron Maiden-album, så vi kendte ham godt og har valgt at bruge ham i stedet. De fleste bands plejer at skifte producer for hvert album, men vi har bevist at det kan fungere godt med den samme producer her eneste gang”.
Iron Maiden har faktisk kun brugt en anden producer før og det var i forbindelse med deres debut, hvor der blev trykket på knapper af en vis Will Malone. Bruce Dickinson vil ikke bare være savnet på vokalfronten, men også med hensyn til tekstskrivningen, hvor han stod for de intellektuelle, poetiske og historiske indslag. På den anden side var Steve Harris bandets hovedkomponist, men alligevel måtte jeg spørge Dave om hvordan kreditten fordeler sig i dag.
”Steve Harris har skrevet det meste af musikken, men jeg har også skrevet lidt med Steve og Blaze. Blaze og Jannick Gers har desuden komponeret et nummer alene, som noget helt nyt. Vi skrev i alt 12 numre til pladen, men der var ikke plads til dem alle på ”Virtual XI”, så vi gemmer dem til det næste Iron Maiden-album. Numrene er helt bestemt for fede til at blive brugt som b-sider på kommende singler, så der bruger vi i stedet numre vi optog på den sidste turne”.

Selverkendelsens tid?

Som regel får man altid et bedre perspektiv over tingenes gang når der er gået nogle år, hvilket fik mig til at adspørge Dave om hans umiddelbare reaktion på ”The X-Factor” set i bakspejlet.
”Det var bestemt en ny og anderledes situation med ”The X-Factor” end med tidligere plader, for vi havde lige fået en ny vokalist, vi brugte et nyt producerteam og Eddie havde forandret sig væsentligt”.
Dette sidste udsagn er vist ikke ligefrem noget nyt for så vidt jeg erindrer har Eddie ændret størrelse og udseende gennem hele Iron Maidens karriere.
”Jeg er faktisk mere tilfreds med Blazes vokal denne gang for det er som om han er fuldt inkorporeret i bandet nu og har tilpasset sin stemme mere til musikken”
Faktisk må jeg erklære mig ganske enig i denne påstand. Dave kommer pludselig i forsvarsposition og siger:
””The X-Factor” var ikke noget dårligt album, men jeg er mere tilfreds med ”Virtual XI””:
Plejer bands ikke ligefrem at være det hver gang de udgiver et nyt album?
”Det skinner i hvert fald igennem i musikken at kemien fungerer optimalt i bandet og vi forstår at samarbejde fuldt ud”, fortsætter Dave. På dette tidspunkt spurgte Dave mig om min holdning til det endelige værk og selvom jeg kun lige havde nået at høre det par få gange, var min mening stadig lidt vag i det. Svaret blev selvfølgelig at jeg mente det var et interessant album, men at jeg havde meget svær ved at forlige mig med Blazes stemme. Dette faldt naturligvis ikke i helt god jord hos den gode Dave Murray, men han spurgte og må derfor kunne tåle svaret! Kerne i denne holdning er jo netop at Blaze Bailey har erstattet en yderst vellidt Bruce Dickinson, som nærmest havde udviklet sig til at blive synonym med Iron Maiden. Naturligvis måtte jeg lade Dave Murray redegøre endnu en gang for Kong Knud og andre forvirrede sjæle om hvorfor de lige netop valgte Blaze Bailey som afløser, når de nu engang havde muligheden for at få nærmest hvem som helst som sanger.
”Sagen var den at vi havde lyttet til utallige bånd med egnede vokalister og vi havde afholdt enkelte auditions, men da Blaze kom på var vi 100 % sikre på at han var den rette for os. VI kendte ham fra hans tidligere band og syntes godt om ham som person og vi mener også han har en fed vokal”.
Jeg må indrømme at denne sidste påstand skurer i mine ører og jeg ved fra adskillige Iron Maiden-fans at jeg ikke er den eneste med samme holdning. Men Dave fortsætter forsvarer valget:
”Nu har vi jo været på turne i 1½ år som resultat af udgivelsen af ”The X-Factor” og alle vores fans har tilkendegivet at de er glade for Blaze. Men det er klart at folk vægrede sig dengang han kom med i stedet for Bruce, som jo havde været med i Iron Maiden i mere end 10 år. Det var det samme dengang Bruce afløste Paul Di’Anno og sådan er det også for andre bands. Folk er lidt bange for nyudvikling og ønsker at tingene forbliver som de er”
Dette sidste synspunkt kunne jeg ikke være helt uenig i og somme tider udvikler tingene sig alligevel til det bedre. Se bare Judas Priests nye sanger Tim ”Ripper” Ovens, der skulle erstatte Rob Halford og alligevel lader til at gøre det med pomp og pragt! Men Blaze Bailey?!
Hvordan havde I det overhovedet med at Bruce stoppede i Iron Maiden?
”Vi blev meget overraskede og skuffede for vi stod for at skulle turnere i et halvt år og vidste nu at Bruce faktisk ikke brændte for sagen. Det påvirkede da helt klart vores optræden og personlige samarbejde”.
Overvejede I at stoppe Iron Maiden, mens I var på toppen og ville blive husket for det, i stedet for at ende som et såkaldt dinosaur-band, der reproducerer sig selv i en endeløs ring?
”Det er slet ikke faldet os ind at stoppe med Iron Maiden for vores plader sælger stadig i millionvis og vi kan stadig samle tusinder af fans til vores koncerter. Hvis vores plader kun solgt i fem oplag ville vi nok overveje det kraftigt at stoppe”

The Original Iron Men

I 1997 gik Bruce Dickinson og en af jeres tidligere guitarister; Adrian Smith, sammen og lavede et album der på mange måder havde lighedstegn med Iron Maiden. Hvordan har du det med det og hvordan er dit forhold til de to i det hele taget?
”Jeg har hørt pladen og synes rigtig godt om den. I det hele taget er jeg glad for at de to har fundet sammen for de solo-plader Bruce lavede lige efter han havde forladt Iron Maiden var virkelig dårlige. Om vores forhold kan jeg sige at Bruce inviterede mig hjem til ham i forbindelse med udgivelsen af den føromtalte plade og vi er stadig gode venner i den forstand at vi taler rigtig godt sammen når vi mødes. Jeg kommer ikke sammen med ham i det daglige og det gjorde vi for så vidt ikke engang, da han var med i bandet”.
Vidste du at Paul Di’Anno og en anden af jeres tidligere guitarister; Dennis Straton, har udgivet en plade med titlen ”The Original Iron Men” ?
På dette tidspunkt bryder Dave ud i et skraldgrin.
”Det var jeg ikke klar over, men det må være en joke for ingen af dem var oprindelige musikere i Iron Maiden. De kom først med i 1980, mens Steve dannede Iron Maiden allerede i 1976 og dermed er han det eneste oprindelige medlem. De gør det jo bare for at score plat på vores navn og skabe interesse omkring deres plade over for vores fans”.
Apropos Eddie The Monster! Eddie har altid været at betragte som et 6. medlem af Iron Maiden fordi han dukker op i jeres videoer; på covers og et væld af merchandise og ikke mindst i jeres sceneshow. Er det stadig Derek Rigs, der står for Eddie?
”Der er alt ved det gamle på nær at Riggs ikke lavede Eddie på ”Virtual XI’s” cover, men han har tegnet Eddie på vores nye single. Det gode ved Eddie er at vi kan gøre med ham lige hvad vi vil, ha ha! Der er ingen tvivl om at Eddie har været en stor del af vores succes både som maskot og trademark”.
Har i overvejet at lave et soloprojekt indenfor Iron Maiden?
”Det er helt udelukket at prøve solo-projektet inden for vores band, for vi bruger stort set al vor tid på bandet ved enten at optage nye numre eller turnere. Når vi har en kortere pause, bruger vi al tiden på at slappe af med familie og venner. Måske vil nogen af os spille solo den dag Iron Maiden er stoppet, men ellers tror jeg ikke på det. Som nævnt lægger vi stor vægt på kemien i bandet og den ville på en eller anden måde blive brudt, hvis en af os prøvede at udgive musik solo. Dette betyder naturligvis ikke at vi kan jamme med andre musikere bare for sjov og uden noget videre mål”.
De sidste par år er der dukket flere tributes til Iron Maiden op på markedet, kender du noget til dem?
”Der er faktisk et band i London, der hedder ”High On Maiden” og musikernes navne afspejler vores. Fx hedder guitaristen Dave Howie og der er også et godt navn for ham der er Nicko McBrain, men jeg kan ikke lige huske hvad det er”:
Her indskyder jeg at han nok hedder Nick The D…, hvilket får Dave til at sprænges af grin. Faktisk hentyder jeg til den tribute til Iron Maiden, der er optaget af svenske black og melodiske death-bands, men Dave har desværre ikke hørt den.
”Jeg betragter det som en stor ære, når jeg hører om det”, tilføjer Dave.
Hvordan ser du på når folk siger at Iron Maiden var pionererne inden for New Wave Of British Heavy Metal?
”Det har jeg godt hørt før og sagen var jo nok den, at Iron Maiden dukkede op på et tidspunkt, da punken havde toppet og derved skabt et tomrum på musikscenen. Vi spillede en meget aggressiv musikstil og det tiltrak folk. Der var andre pionere inden for denne genre, men mange af dem såsom Angel Witch og Praying Mantis fik bare ikke den samme succes”.
Hvad er baggrunden for nummeret ”Como Estais Amigos”?
”Det går tilbage til da Blaze og Jannick var i Argentina på et promotionjob for Iron Maiden, hvor de så stødte på en mindestatue til ære for de faldne soldater i Falklandskrigen. De blev meget bevægede over dette møde og som følge et digt, som de senere lavede til et nummer. De var meget følelsesladede ved tanken om de mange englændere der døde i kampens hede, så det er faktisk en lille hyldest til dem”.

CODA

Jeg skal være den første til at bekende at Iron Maiden var blandt det allerførste heavy-metal som tiltrak mig i mine unge teenageår og for den sags skyld har holdt ved gennem voksenårene. Naturligvis er det efterhånden kun i en sjælden stund at jeg giver mig tid til at lytte til de gamle klassikere, men jeg vil altid se tilbage på dem som en milesten i udviklingen af heavy-metal scenen. Når vi en dag ser tilbage på dette århundredets musikhistorie vil Iron Maiden sikkert have indtaget sig en yderst velfortjent plads i den, selvom de seneste års aktiviteter ikke har været lige så fyldestgørende som de tidligere. Måske burde de nu engang være stoppet, mens tid var og folk altid ville huske dem for den blændende storhedstid. Nu risikerer vi at skulle huske dem for bandet, der lige så langsomt fadede ud og blev glemt.

-Gengivet med tilladelse fra Lars Lolk.